0

Firmaets historie

Trykkeriet Billesbølle Serigrafi blev stiftet i 1950 af min far Erik Billesbølle, der oprindelig var malermester, og boede i Fredericia.

Da flere kunder efterspurgte tryk på forskellige materialer, begyndte han at eksperimentere med en ny teknik der blev kaldt silketryk.

Man brugte et stykke silke der var opspændt på en træramme. Med en pensel malede man så motivet negativt på silken, d.v.s. at man ikke malede selve motivet, men silken udenom. Når hullerne i silken på den måde var lukket, kunne man med en slags gummiliste (en rakel) presse farven igennem silken og ned på trykemnet.

Senere kom der polyestervæv, fotoemulsion, metalrammer, computere og automatiske trykmaskiner.

Nogle eksempler på firmaet’s kunnen dengang:

I dag bruger vi udelukkende trykmetoden serigrafi til beskyttelseslakering af digital printede mærkater.

 

Flytning af adresse

I 1964 flyttede firmaet til den nuværende adresse i Haderslev. På det tidspunkt var der planteskole, og før det, havde bygningerne huset en legetøjsfabrik der fremstillede byggeklodser af træ. Var det gået anderledes kunne Lego faktisk have ligget lige her, da ejeren af legetøjsfabrikken var gode venner med Ole Kirk Christiansen.

I 1987 blev der foretaget et generationsskifte i firmaet, idet Søren Billesbølle overtog driften.

I 2017 ændrede firmaet navn fra Billesbølle Serigrafi til Billesbølle, da alt bliver printet digitalt i dag.

Om Billesbølle

Billesbølle er eksperter i selvklæbende mærkater – eller i daglig tale: klistermærker. Vi har anvendt serigrafisk trykteknik siden 1950, og digital teknik siden 1990 – så vi ved hvad det drejer sig om.

Vi råder over det nyeste, indenfor teknisk udstyr og software -og forstår at bruge det. Vi har et dybtgående kendskab til printteknik og til det store udvalg af selvklæbende materialer.

Kontaktoplysninger